Sygdomme


Bengalen er en forholdsvis sund kat. Det som volder de største problemer med denne kat for ejerne, er kattens stærke territoriale drift og dermed deres driftsbetonede opførsel.

 

Nedenfor er listet nogle af de sygdomme der ses (også hos andre katteracer)

 

Genetisk betinget sygdomme

 

Hypertrofisk cardiomyopathie (HCM)

 

For stort hjerte er en lidelse i hjertemuskulaturen. Det er en af de mest almindelige hjertelidelser hos katten. Det varierer meget, hvornår i kattens liv, sygdommen begynder at give symptomer. Man ser i sjældne tilfælde symptomer allerede inden de er 6 måneder, men ofte er katten lidt ældre.

Sygdommen betyder, at kattens hjertemuskulatur stille og roligt vokser i tykkelsen. På et tidspunkt stiger trykket i hjertet, bl.a. på grund af skillevæggen mellem de to hjertekamre, men også fordi hjertekammerets frie vægge når en tykkelse, hvor de blokerer for blodets frie løb ud i hovedpulsåren.

 

HCM er blevet diagnosticeret hos katte i alle aldre, fra 3 måneder op til 17 år. Visse racer såsom Maine Coon, American Shorthair, Ragdoll, Sphynx, Perser og British Shorthair anses for at være disponerede for at udvikle HCM, men sygdommen forekommer sporadisk blandt mange andre racer, herunder almindelige huskatte. Flere undersøgelser vedrørende HCM har rapporteret, at sygdommen hos mange af de disponerede racer oftere kommer til udtryk hos hankatte end hos hunkatte. Årsagen hertil er ukendt. Opgørelser for katte, som er blevet diagnosticerede med HCM udenfor screeningsprogrammer, viser en gennemsnitsalder for diagnose på 5-7 år.

 

Som en generel retningslinje er prognosen, for den individuelle kat, ofte afhængig af graden af

muskelfortykkelse, rytmeforstyrrelser og hvor tidligt i livet sygdommen debuterer. For katte

med mild-moderat HCM, som er debuteret senere i livet er prognosen generelt god på den

korte og mellemlange bane (måneder til få år).

For katte, med alvorlig muskelfortykkelse, som er kommet til udtryk tidligt (før 2-3 års alder), så er prognosen langt mere alvorlig. Desværre så holder disse retningslinjer ikke altid stik, og pludselig død er beskrevet hos katte med mild HCM. Endvidere kan sygdommen udvikle sig i etaper, forstået på den måde, at den kan udvikle sig aktivt for derefter at stå stille i en lang periode, for pludselig at udvikle sig til alvorligt hjertesvigt

Der er i øjeblikket stærke tiltag i gang for at nedsætte forekomsten af forstørrede hjerter hos katte. Der er flere opdrættere, som regelmæssig får deres katte hjertescannet, så de kan være sikre på, at de ikke avler på katte, der har bl.a. HCM. 

Det skal i den forbindelse nævnes, at en enkelt scanning af sin kat for HCM ikke er en garanti, idet sygdommen kan udvikle sig ganske hurtigt. Man bør faktisk scanne sin kat hvert år, for at stille sikkerhed. Det er der ikke mange avlere i Danmark der gør, da det er en bekostelig affære. Som køber bør man i stedet spørge ind til forekomsten af HCM hos forældredyr/forfædre. Det er vores anbefaling fra Dansk Bengalklub.

 

PRA:  Bengal Progressive Retinal Atrophy. Svind af nethinden hvilket resulterer i katten bliver blind oftest indenfor de første 3 år af dens levetid. Lidelsen kan ikke behandles. Sygdommen diagnosticeres ved en DNA-test hos UC Davids i USA og Langford Vet og andre laboratorier.
Det er dog vigtigt at man vælger den rigtige PRA test, nemlig PRA-b testen da den er udviklet kun for bengalen da den almindelige PRA ikke giver et retvisende resultat hos bengalen


PK-Def: Pyruvate Kinase deficiens er en arvelig sygdom hvor katten ikke producerer nok af enzymet der regulere blodet og katten vil dermed få blodmangel. Katten kan som oftest leve et forholdsvis normalt liv dog med perioder med ænami og træthed. Diagnosen stilles ved hjælp af en blodprøve, dog er det yderst sjældent at bengalen får sygdommen.

 

PKD: Polycystisk nyresygdom er en arvelig nyresygdom som oftest optræder hos perseren men den er dog også i sjældne tilfælde set hos bengalen. Sygdommen er en masse væskeblærer i nyrerne. De vil med alderen vokse sig større og større hvorfor nyrens normale funktion nedsættes gradvist. Sygdommen kan i sidste ende føre til nyresvigt og katten vil dø.

Mange vælger samtidig med kattens første HCM scanning omkring 1 års alderen også at få scannet nyrerne for PKD, dette er nok at gøre denne ene gang da sygdommen allerede på det tidspunkt vil være synlig.

 

Andre forekommende sygdomme


FeLV : Felint leukæmi er en virus som kan forårsage leukæmi hos alle katte. Immunforsvaret svækkes og katten bliver mere modtagelig for infektioner - det kan medføre mange forskellige komplikationer. Katte smittet med felint leukæmivirus vil som oftest dø indenfor 2-3 år efter smitten. Læs mere om FeLV.

FIV: Katte-AIDS. Katte smittet med felin immundefekt vil bære virussen resten af dens liv. Symptomer vil være påvirkede lymefeknuder, immunforsvar svækkes, øget antal infektioner, diarré, muligvis også neurologisk påvirkning. Infektioner vil gradvist blive værre og sværere at behandle - Det er ikke muligt at helbrede en kat med FIV, men følgeinfektioner kan behandles på traditionel vis.

 

Stort set alle katte bliver i dag vaccineret mod FeLV og FIV

hcm dbk1
hcm dbk2ny
hcm dbk3
prab1
prab2